Tag Archives: spidskål

Endnu en med spidskål

Denne opskrift passer lige til sensommeren, hvor både spidskål og æbler er i sæson. Opskriften har jeg fundet hos Fru Saust – dog har jeg ændret en lille smule i den…

20130902-073944.jpg

Du skal bruge:
1 spidskål
2 æbler
1 1/2 dl mandler
1/2 dl sesamfrø

2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk flydende honning
Salt og peber

Skær spidskålshovedet i mundrette bidder. Æblerne skæres i tern.

Hak mandlerne groft og tørrist dem på panden sammen med sesamfrø. Lad dem køle af på en tallerken.

20130902-074202.jpg

Bland olivenolie, friskpresset citronsaft og flydende honning i en lille skål. Tilsæt friskkværnet salt og peber.

Bland spidskålet, æblestykkerne, de ristede mandler og sesamfrø i en skål. Hæld marinaden over og vend ingredienserne sammen.

Jeg er vild med mandler, og her gør de sig virkelig godt sammen med det grove spidskål. Det er lige så det knaser! Velbekomme!

Reklamer

Spidskålstid!

Hvorfor ikke spise efter årstidens frugt og grønt? For det første er det naturligt modnet og smager derfor bare bedre, og for det andet er det ofte billigt, da det er så tilgængeligt.

2013-07-02T12-38-39_7

Den anden dag faldt jeg over denne fantastiske spidskålssalat og har allerede lavet den et par gange.  Jeg synes, den er super frisk og meget sommerlig med ananas og forårsløg, samt en cremefraiche-dressing med sennep, citron og persille. Den skal helt sikkert med ind i mappen med de tilbagevendende opskrifter! Du kan finde opskriften på linket her og se om du er enig…

Jeg lavede salaten med frisk ananas i stedet for dåseananas.

2013-07-02T12-38-39_2

Det skal også lige nævnes, at salaten går fantastisk godt sammen med årets første grillede lammekoteletter af egen avl – selvfølgelig 🙂