Tag Archives: pung

Hæklet pung til sygrejet

Min mor strikker rigtig meget, og det nyder både store og små godt af i familien. Her i maj har hun fødselsdag, og så er det jo også mors dag. I den anledning syntes jeg, hun skulle have en lille hjemmelavet ting den anden vej. Hun ønskede sig en lille spids saks til sykurven, så hvad var ikke mere oplagt end en lille pung til at holde styr på alt sygrejet – saks, stoppenåle, målebånd mm.

IMG_3157a

Det blev til denne lille boble-pung. En version af den tidligere lille pung med boblemasker, som jeg har lavet. Denne her måler ca. 20×8 cm.

DENNE BLOG LUKKER SNART NED, MEN DU KAN I STEDET FØLGE MIG PÅ MIN NYE OG HELT EGEN HJEMMESIDE: husbehou.dk
Opskriften på pungen finder du her

IMG_3151

Reklamer

Hæklet pung med bobler

Jeg har længe haft lyst til at give mig i kast med boblemasker, men jeg har ærligt talt været lidt forvirret over alle de forskellige måder, de kan hækles på. Det er først efter, at min veninde Kimie har vist mig hvordan, at jeg har turdet at gå i gang. Det er indtil videre blevet til denne lille pung, men det er bestemt ikke sidste gang, jeg har hæklet noget med bobler… Jeg synes, de giver sådan en fed effekt!

IMG_2496.JPG

DENNE BLOG LUKKER SNART NED, MEN DU KAN I STEDET FØLGE MIG PÅ MIN NYE OG HELT EGEN HJEMMESIDE: husbehou.dk
Opskriften på pungen finder du her

IMG_2468.JPG

IMG_2469.JPG

Hæklet pung

Den anden dag faldt jeg over denne flotte hækleteknik. Dette måtte jeg bare prøve!

2013-04-21T17-03-42_0

Det er faktisk ikke engang så svært. Kan man hækle stangmasker, kan man også hækle dette mønster, som på engelsk kaldes ‘Basket Weave’. Skulle man have lyst at prøve, kan man se denne lille film på YouTube.
Vær opmærksom på at filmen består af to dele. Sid klar med hæklenål og garn.

2013-04-21T17-04-29_0

Til denne firkant slog jeg 44 luftmasker + 1 kantmaske + 2 luftmasker til at vende med. Jeg hæklede på hæklenål nr. 2,5 med almindelig bomuldsgarn. Derefter hæklede jeg en række stangmasker. På filmen kan du se hvordan, du skal fortsætte.

Men hvad skulle det så blive til…
Jeg valgte at sy en lynlås i og derefter et pyntebånd på til at skjule hæklekanten. Dernæst fandt jeg en aflagt skjorte, som jeg ikke har kunnet nænne at smide ud, da jeg syntes, stoffet var så fint. Det syede jeg i som foer. Så syede jeg siderne sammen på symaskinen og satte en lille firkant i enden af lynlåsen som afslutning.

2013-04-21T17-03-42_1

2013-04-21T17-03-42_2

Lige nu går jeg og overvejer, om man skulle give sig i kast med et babytæppe med denne fine hækleteknik. Det tror jeg kunne blive ret flot…