Tag Archives: mobilcover

Forny dit mobilcover

Den anden dag sad jeg og kiggede på Pinterest… Pludselig dukkede denne fine idé op, som jeg synes er ret genial! På en hurtig og nem måde kan man forny udseendet på sin mobil. Samtidig kan du gøre din mobil unik med et personligt billede eller en hjemmelavet tegning.

2013-06-13T13-07-13_0

Du skal bruge:
Et gennemsigtigt cover til din mobil
Karton
Blyant
Lille saks
Papir

Start med at lave en skabelon af et stykke karton, som passer til dit cover.
Vælg et stykke papir, som du godt kan lide. Det kan være gavepapir, en tegning, et billede eller et udklip fra et blad. Læg skabelonen på, tegn af og klip ud.
Læg papiret i coveret og sæt coveret på mobilen.

2013-06-13T13-07-13_1

På den måde kan din mobil skifte udseende, når du synes eller falder over et fint motiv.

Reklamer

Taske til mobilen

I jagten på den ultimative taske til mobilen, som opfylder kravene om at være praktisk, unik og ikke mindst beskytte mobilen for skrammer, er dette mit hidtil bedste forslag.

2013-04-05T16-01-32_8

Du skal bruge:
2 stykker bomuldslærred (foer og forside)
Et stykke tyndt pladevat
2 stykker bånd á ca. 10 cm

Mål:
Jeg tog udgangspunkt i min egen mobil. Jeg lagde 3 cm til i hver side.
Dvs. er mobilens bredde 6 cm tillægges 3 cm i hver side – altså 3 + 6 + 3 = 12 cm. Dette er dermed stoffet bredde.

Længden findes ved at fordoble mobilens længdemål. Dvs. måler mobilen 10 cm fordobles længden – dermed 10 + 10 = 20 cm. Dernæst tillægges 6 cm i hver ende (toppen af mobilholderen). Dvs. 20 + 6 + 6 = 32 cm.
Foer- og yderstoffet har dermed mål på ca. 12 x 32 cm ud fra min mobils størrelse.
Klip pladevattet i samme størrelse.

2013-04-05T16-01-32_0

De to stykker lærredsstof lægges sammen ret mod ret. Læg pladevattet på den ene side af stykkerne.
Klip 2 stykker bånd i ca. 10 cm længde. Fold båndet på midten og læg det imellem de to bomuldsstykker. Derefter tegnes med blyant faconen på mobiltaskens top.

2013-04-05T16-01-32_1

Klip det overskydende stof af og vend.

2013-04-05T16-01-32_2

Fold stoffet på midten og sy i hver side med stikkesting. Vær opmærksom på at det skal være på forsiden. Dvs. stoffet lægges vrang mod vrang.

2013-04-05T16-01-32_4

Vend tasken og sy igen ca. 1 cm inde.

2013-04-05T16-01-32_5

Vend tasken endnu engang og vupti den er færdig!

2013-04-05T16-01-32_7