Tag Archives: mad

Grød to go!

Jeg er så vild med grød og laver det gerne hver morgen, men når det bare er mig selv, der skal op og ud ad døren, bliver det ikke rigtig til noget. Nu har jeg så opdaget grød-to-go, og jeg er allerede mega fan! Jeg blander alle ingredienser hjemmefra i et lille syltetøjsglas, tager det med på arbejde, hvor jeg koger vand og hælder på, rører rundt og vupti – lækker grød!

Her er min opskrift, som dog er ret meget på slum… Så prøv dig frem med det du allerbedst kan lide! Det kan klart anbefales!

Du skal bruge et syltetøjsglas. Rør alle ingredienserne sammen i glasset. Sæt låg på og tag det med i tasken. Hæld kogende vand på og rør rundt, når det skal spises.

  • 1 dl havregryn
  • 1/2 dl boghvedegryn eller hirseflager
  • 6 mandler
  • 6 nødder
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 spsk græskerner
  • 1 spsk solsikkekerner
  • 6 rosiner
  • 1/3 tsk kanel
  • 1/3 tsk stødt ingefær
  • 1 spsk akaciehonning

Som sagt kan man skifte gryn, kerner og tørret frugt ud med det, man har lyst til. Det samme med hensyn til krydderier.

Reklamer

Mors hjemmelavet flødeis

Denne is er og bliver et hit i vores familie. Nok fordi den er med rigtig fløde og virkelig nem at lave. Desuden kan den varieres med utallige smage!

IMG_3179

Min mor har opskriften fra kogekonen Lis fra Dørken, som lavede maden til min barnedåb og selv samme opskrift blev brugt til mit bryllup! Så noget kan den!

Grundopskrift
4 hele æg (evt. pastauriserede)
1 kop sukker (1 1/2 dl)
1 liter fløde

Giver ca. 4 liter is.

Forslag til variationer:

  • vaniljesukker
  • hakket chokolade – hvid, lys, mørk
  • revet marcipan
  • hakkede Daimstykker
  • hakkede nødder – valnødder, hasselnødder
  • bær – jordbær

Pisk æggene og sukkeret sammen til det er lyst og luftigt.
Pisk efterfølgende fløden stiv.

IsCollage1

I denne version kom jeg 200 g hakket mørk chokolade og 200 g revet marcipan i.

IsCollage2a

Vend alle ingredienserne forsigtigt sammen. Kom isen i forme eller beholdere og sæt det straks i fryseren. Det er ikke nødvendigt at røre i isen under nedkølingen.

IMG_3171

Lav isen mindst en dag før du skal bruge den, så den er helt frossen. Når den skal serveres, skal den stå nogle minutter, før man kan skære i den.

Rigtig god fornøjelse!

Porretærte med speltmel

Som I kan læse på min blog, betyder kosten en hel del for mig. Jeg har oplevet, at blodtypekost gør en stor forskel for mig og min velvære.

Jeg har blodtypen a og skal derfor primært spise vegetarisk. Da jeg begyndte at nærstudere blodtypekosten, dukkede der mange ting op på listen, man skal undgå, som jeg i forvejen ikke brød mig om. Forunderligt og skønt!

Har du samme blodtype som jeg, vil jeg gerne slå et slag for hjemmesiden Blodtype A Opskrifter. Opskriften på porretærten finder du her. Bunden er med speltmel og er virkelig sprød og lækker. Jeg forbagte min i ovnen ved 175 grader varmluft, inden jeg kom fyldet på.

Vi havde ingen broccoli, men jeg brugte i stedet blomkål, som jeg kogte sammen med porrerne. Mandelmælken erstattede jeg med sojamælk og til sidst kom jeg fetaost på toppen.

1-2-3… fladbrød!

Madplan!? Yes, det vil jeg så gerne, men i praksis bliver det ligesom bare ikke til noget… Nå, men nu skal det altså prøves igen! Vi starter på et nyt år, nye rutiner, en madplan – det kører!!

Vi satte os ned og kiggede alle vores kogebøger igennem for tiltalende opskrifter. Jeg var så heldig at få Hugh Fearnley-Whittingstalls Hverdagsmad fra River Cottage af husbonden i julegave! Der er virkelig mange lækre sager i de bog, som skal afprøves! En af dem, som vi hurtigt har taget til os, er opskriften på fladbrød. De er velegnede til wraps, supper, gryderetter – ja, man føler næsten, man sidder i Østen og spiser, hvor de bruger disse brød som en ske. De hurtige og nemme at lave og kræver kun 4 ingredienser!

IMG_1474

Til 8 fladbrød skal du bruge:
250 g hvedemel
1 tsk fint salt
1 spsk rapsolie, solsikkeolie eller olivenolie
1 1/2 dl varmt vand

Melet sigtes ned i en skål. Tilsæt salt. Det varme vand og olien blandes og hældes i en tynd stråle ned i melblandningen, mens der røres. Saml dejen med hænderne og ælt den igennem i 5 minutter, til den er glat og fast. Lad den hvile tildækket i 15 minutter.

Del dejen i 8 klumper. Rul dem ud med en kagerulle på et meldrysset bord, til de har en tykkelse på 2-3 mm.
Varm panden godt op og når den er varm, skrues der lidt ned for varmen. Gør en tallerken med et viskestykke klar ved siden af panden. Her lægges fladbrødene over på, når de er færdige og pakkes ind i viskestykket. De skal holde sig varme og bløde.

IMG_1472

Læg fladbrødet på panden uden fedtstof og lad det bage/stege ca. 1-2 minutter. Vend fladbrødet og lad stege kun et 1/2 minut på den anden side. Hold godt øje for pludselig går det stærkt! Så snart brødet er færdigt, pakkes det ind i viskestykket.

Hugh skriver i sin bog, at fladbrødene skal spises straks. De kan ikke varmes igen. Til gengæld fortæller han, at skulle man have nogle brød i overskud, kan de pensles med olie og lægges i ovnen. Så bliver de chips-agtige.

Det dekorative brød

Dette brød bagte jeg til barnedåben. Det tager sig rigtig godt ud, da det er formet som en sol og samtidig er det nemt at brække et flute af til sig selv. Jeg er ret vild med frø, og her ser det bare smukt ud med alle de forskellige slags!

IMG_1199

Opskriften hedder ‘Solbrød’ og er fra Varm på brød og lun på boller af Rikke Holm. Denne er en af mine bedste bagebøger, så den kan varmt anbefales!

Du skal bruge:
2 1/2 dl mælk
30 g gær
1 tsk sukker
150 g smør/olie/margarine
1 salt salt
500 g mel

Frø til drys
1 æg til æggestrygelse

Start med at smelte margarinen, så det kan køle af.
Rør gæren ud i mælken. Tilsæt derefter sukkeret og 1 spsk hvedemel. Lad blandingen stå i 15 minutter. Når gærblandingen har hvilet, røres margarinen i. Vær opmærksom på at delene har nogenlunde samme temperatur, så margarinen ikke klumper. Tilsæt salt og derefter mel. I min version tilsætter jeg 100 g durummel og 400 g hvedemel. Hold lidt igen med melet. Når dejen slipper skålen, og den har en fin og smidig overflade, sættes den til hævning i 30 minutter.

Slå dejen ned og ælt den godt igennem. Del dejen i 16 klumper. Ælt to klumper sammen, så du har 14 klumper og en 1 lidt større klump. Denne klump rulles til lang pølse og formes som en snegl. Læg den i midten på en bageplade med bagepapir. De 14 klumper rulles til aflange pølser/flutes, som lægges ud fra sneglen i midten. Lav en afstand på et par millimeter mellem flutene på pladen. Pensl ‘solen’ med sammenpisket æg og drys med forskellige frø.

IMG_1191

Jeg brugte:
solsikkekerner
sesamfrø
græskarkerner
lys birkes
mørk birkes

Lad ‘solen’ efterhæve 15-30 minutter.
Derefter bages brødet i ca. 20 minutter ved 200 grader varmluft. Lad det efterfølgende køle af på pladen, inden det flyttes over på en rist.

IMG_1201

Mommors småkager med glasur

Disse lækre sprøde småkager havde min mormor bagt til barnedåben. Her kommer så opskriften…

IMG_1161

Dej:
250 g hvedemel
180 g margarine
1 æggeblomme
3 tsk bagepulver

Glasur:
1 æggehvide
125 g flormelis
kokosmel til drys

Bland hvedemel og bagepulver i en skål. Saml blandingen til en dej ved at tilsætte margarinen og æggeblommen. Lad den hvile i ca. 30 min i køleskabet.

Imens laves glasuren ved at røre flormelis ned i æggehviden.

Når dejen har hvilet, rulles den ud i 2-3 millimeters tykkelse.
Skær dejen ud i rudeformede firkanter med en almindelig kniv eller en rullekniv. Det vil sige, først skæres der på langs og efterfølgende på skrå. Tag så det overskydende dej væk, men lad de rudeformede stykker sidde sammen. Smør nu glasuren ud over kagerne (mens de stadig er samlet) og drys kokosmel på kagerne. Af den sidste klump dej rulles der påny.

Skil småkagerne fra hinanden og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag småkagerne ved 200 grader i 10 minutter.

IMG_1175

Heldigvis blev der lidt småkager tilovers! Altid dejligt med en småkage til kaffen eller hvis man skulle få uventede gæster…

Endnu en med spidskål

Denne opskrift passer lige til sensommeren, hvor både spidskål og æbler er i sæson. Opskriften har jeg fundet hos Fru Saust – dog har jeg ændret en lille smule i den…

20130902-073944.jpg

Du skal bruge:
1 spidskål
2 æbler
1 1/2 dl mandler
1/2 dl sesamfrø

2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk flydende honning
Salt og peber

Skær spidskålshovedet i mundrette bidder. Æblerne skæres i tern.

Hak mandlerne groft og tørrist dem på panden sammen med sesamfrø. Lad dem køle af på en tallerken.

20130902-074202.jpg

Bland olivenolie, friskpresset citronsaft og flydende honning i en lille skål. Tilsæt friskkværnet salt og peber.

Bland spidskålet, æblestykkerne, de ristede mandler og sesamfrø i en skål. Hæld marinaden over og vend ingredienserne sammen.

Jeg er vild med mandler, og her gør de sig virkelig godt sammen med det grove spidskål. Det er lige så det knaser! Velbekomme!