Tag Archives: etui

Hæklet etui til solbrillerne

Egentlig er jeg ikke så god til at bruge solbriller. Måske er det, fordi jeg ikke rigtig kan vænne mig til at have dem på, eller at jeg bare synes, jeg ser lidt mærkelig med briller på. Men disse solbriller er jeg faktisk ret glad for, og de sidder godt på næsen, dog det er et par forholdsvis billige solbriller. Derfor skal de også have et etui. Projektet har ligget længe, men nu blev jeg endelig færdig – også inden sommeren går helt på hæld.

Jeg er ret vild med basket weave-effekten og samtidig bliver etuiet kraftigt. Det kan selvfølgelig ikke holde til, at man sætter sig på det. Så knækker solbrillerne nok, men det kan beskytte mod mange ting nede i en dametaske 🙂

 

Opskrift
Bomuldsgarn
Hæklenål #3

Start: hækl 53 lm + 2 vm. Vend arbejdet.

1. række: Start i 2. lm fra nålen. Hækl 53 stgm.

2. række: Hækl 2 lm. Nu hækler du rundt om stgm foran eller bagom. Start i 2. stgm, da den første stgm er en kantmaske. Hækl nu skiftevis 4 stgm rundt om stangmasken foran og bagom. Afslut med 1 stgm modsat (kantmaske). Du kan evt. se denne video på youtube, som forklarer teknikken.

Fortsæt således.

Hækl 33 rækker eller til det er stort nok til at nå rundt om dine solbriller.

Fold det hæklede stykke på midten. Hækl sammen med fm ned langs siden, rundt om hjørnet og i bunden.

Nu skiftes til ny farve, og der hækles en kant med krebsemasker tilbage til åbningen.

Hæft alle ender.

Reklamer

En forsinket nytårshilsen

Så er julen vist ovre, men jeg vil gerne lige nå at ønske jer et rigtig godt nytår!

December er fløjet afsted her. Med 2 små børn i huset på fuld tid, julegaver, julerengøring, julemad osv. har der været en del at se til, men vi nåede det hele og havde en skøn juleaften og nytårsaften.

Der blev også lidt tid til det kreative. Mest fordi nogen i familien havde været så søde at ønske sig speciallavede julegaver af mig. Det er så dejligt – og altid lidt for spændende, om de kan lide resultatet, men indtil videre har jeg ramt meget godt.

Min kusine ønskede sig et ugleetui til sin iPhone. Dette er faktisk en version 2, da jeg tidligere har hæklet et lignende til hende, men det kom i kamp med en kat, så hun ønskede sig et nyt.

img_4121

IMG_4122

Det er hæklet i bomuldsgarn med dobbelt tråd på nål nr. 3,5. De hvide øjne er hæklet i enkelt tråd på nål nr. 2,5, og de sorte pupiller er sort filt, som er limet på.

Min lillebrors kæreste ønskede sig også et etui til hendes iPhone. Det er også en version 2, da hun havde fået ny mobil, og så passede det gamle ikke i størrelsen. Etuiet er syet i bomuldslærred fra Stof2000 og har fået en knap på i træ.

IMG_4172

Jeg er selv blevet rigtig godt tilfreds med etuierne, og heldigvis var modtagerne også glade 🙂

Lige en mere…

Så skulle det prøves – med broderi på noget hæklet. Det er altså ret sjovt! Det er bestemt ikke sidste gang, jeg har eksperimenteret med det!



Jeg har hæklet mobiletuiet med mørkegrå bomuldsgarn på hæklenål nr. 3 og sluttet af med krebsemaskerækken i en støvet grøn farve. Inspirationen til det broderede mønster har jeg hentet på Pinterest. Jeg har hæklet med almindelig broderigarn i en lyserød farve.



Grundopskriften til etuiet finder du her.

Hæklet mobiletui

Det er ikke altid, jeg har cover på min smartphone. Jeg synes faktisk, det er lidt synd at pakke den ind, men jeg må da indrømme, at coveret har reddet mig nogle gange, hvor den er faldet på gulvet.

Jeg har efterhånden et par tasker til mobilen og bruger dem også på skift. Jeg har dog tænkt på, at den næste taske skulle vende på den lange led. På den måde kan mobilen være nemmere at få frem, når den ringer. Jeg har eksperimenteret lidt og er kommet frem til dette etui. Den sidder tilpas stramt, uden at smartphonen falder ud, og samtidig er den ikke bøvlet at tage ud.

Made with Repix (http://repix.it)

Mobiletuiet måler ca. 13,5 cm i bredden og ca. 7 cm i højden.

Grundopskrift
Hæklenål nr. 3
Bomuldsgarn

Start:
Hækl 28 luftmasker + 1 vendemaske. I alt 29 lm.

1. omgang:
Vend arbejdet og hækl 1 fastmaske i hver lm. Ved enden af lm-rækken hækles rundt om enden, samtidig med at der tages ud. Dvs. Hækl 2 fm i sidste lm og 2 fm i første lm (den samme luftmaske). Nu hækles der på den anden side af lm-rækken. Afslut med 3 fm i sidste lm. I alt 60 fm.

2. omgang:
På næste omgang tages 4 fm ud. Dvs. der hækles 2 fm i 1 fm 2 gange i hver ende af arbejdet. I alt 64 fm.

Vil du have udtagningen uddybet, kan du klikke dig ind under et tidligere blogindlæg om en hæklet suttesnor. Her beskriver jeg udtagningen mere grundigt og med billeder (se under 2. omgang i blogindlægget).

3. omgang:
Gør som på 2. omgang. I alt 68 fm.

4. omgang og frem til hele arbejdet måler ca. 7 cm eller passer din mobil:
Hækl 1 fm i hver fm. I alt 68 fm.
Afslut sidste fm-række med 1 kædemaske.

Sidste omgang:
Hækl 1 række krebsemasker som slutning.

IMG_2435

Dette er som sagt en grundopskrift. I denne version har jeg hæklet 3 rækker med boblemasker imellem fastmaske-rækkerne. Jeg er vild med krebsemasker og den fine afslutning på arbejdet, som de giver. Samtidig er de med til at stabilisere åbningen på etuiet og holde fast på mobilen. Så ja, jeg kan vist godt afsløre, at der allerede er en version mere på vej med et lidt andet udtryk… 🙂

Taske til mobilen

I jagten på den ultimative taske til mobilen, som opfylder kravene om at være praktisk, unik og ikke mindst beskytte mobilen for skrammer, er dette mit hidtil bedste forslag.

2013-04-05T16-01-32_8

Du skal bruge:
2 stykker bomuldslærred (foer og forside)
Et stykke tyndt pladevat
2 stykker bånd á ca. 10 cm

Mål:
Jeg tog udgangspunkt i min egen mobil. Jeg lagde 3 cm til i hver side.
Dvs. er mobilens bredde 6 cm tillægges 3 cm i hver side – altså 3 + 6 + 3 = 12 cm. Dette er dermed stoffet bredde.

Længden findes ved at fordoble mobilens længdemål. Dvs. måler mobilen 10 cm fordobles længden – dermed 10 + 10 = 20 cm. Dernæst tillægges 6 cm i hver ende (toppen af mobilholderen). Dvs. 20 + 6 + 6 = 32 cm.
Foer- og yderstoffet har dermed mål på ca. 12 x 32 cm ud fra min mobils størrelse.
Klip pladevattet i samme størrelse.

2013-04-05T16-01-32_0

De to stykker lærredsstof lægges sammen ret mod ret. Læg pladevattet på den ene side af stykkerne.
Klip 2 stykker bånd i ca. 10 cm længde. Fold båndet på midten og læg det imellem de to bomuldsstykker. Derefter tegnes med blyant faconen på mobiltaskens top.

2013-04-05T16-01-32_1

Klip det overskydende stof af og vend.

2013-04-05T16-01-32_2

Fold stoffet på midten og sy i hver side med stikkesting. Vær opmærksom på at det skal være på forsiden. Dvs. stoffet lægges vrang mod vrang.

2013-04-05T16-01-32_4

Vend tasken og sy igen ca. 1 cm inde.

2013-04-05T16-01-32_5

Vend tasken endnu engang og vupti den er færdig!

2013-04-05T16-01-32_7