Tag Archives: barnevognskæde

1 får, 2 får… zzz

Tja… Det er jo ikke fordi, der ikke er blevet produceret kiggepynt til barnevognen, men her kommer altså lige en til… Når man har får gående på marken, må man også have nogle i barnevognen!

IMG_0429

Opskriften er fra bogen Hæklede dyr af Maja Hansen.

IMG_0430

Filtkuglerne er fra Søstrene Grene.

IMG_0431

Jeg er selvfølgelig blevet inspireret af farven på vores egne får…

IMG_6292

PS. De hæklede får er testet i barnevognen, og de virkede!

Reklamer

Udsigt til stjerner

Her kommer lige en barnevognskæde mere… Denne version er med bindebånd og kan således monteres flere steder.

IMG_0451

Jeg er vild med faconen på disse stjerner! Jeg kan godt lide deres buttede form og deres bløde, runde spidser. Egentlig hører de sig måske julen til, men jeg synes nu, at de er blevet ret søde i de farverige stoffer – og slet ikke juleagtige.

IMG_0506

Mønstret er uden sømrum.

Jeg har flettet en snor i beigefarvet bomuldsgarn med teknikken ridepiskfletning, hvor man strikker med 4 snore. Jeg har syet stjernerne på snoren/fletningen med ca. 11 cm mellemrum.

IMG_0453

Så er der lidt mere at kigge på fra barnevognen eller autostolen – og hvis en lille nysgerrig hånd skulle få fat i dem, klarer de også det…

IMG_0509

Ugle til barnevognen – version 2

Tidligere hæklede jeg tre ugler på en snor til barnevognen. Nu skulle det prøves til med at hækle en lidt større ugle, som fastgøres i en snor med filtkugler. Jeg har brugt samme opskrift som sidst, men har hæklet på en større nål. Opskriften kan findes her.

2013-06-05T11-48-45_0

Filtkuglerne har jeg købt i Søstrene Grene.
Det sorte i øjnene er klippet ud af filt og limet på.

2013-06-12T17-24-49_0

Samlesæt! Krop, ører, fødder, næb, vinger, øjne og 6 (eller 7) filtkugler til ophæng. Selespændet er fra et aflagt nøglekort.

2013-06-12T17-24-26_0

Og hermed lidt pynt til udsigten fra barnevognen 🙂