Om Husbestyrerinden

profil04

Jeg hedder Maren og er husbestyrerinden på vores bondegård. Her bor jeg sammen med husbestyreren og vores to børn, Mads og Kirstine. På en rigtig bondegård hører sig dyr til, så her bor også vores hund, Maddie, vores to katte, Rødemis og Sortemis (så opfindsomt!) og alle fårene, som passer vores mark og skov.

Når mørket falder på og dagens gerninger på gården er gjort, sætter jeg mig under standerlampen og giver mig til at strikke, hækle eller sy. Jeg kan slet ikke lade være med at skabe et eller andet med mine hænder, og tiden skal helst ikke gå til spilde.

Derudover er jeg glad for at bage – både brød og søde sager. Derfor rummer denne blog mine favoritopskrifter, samt ideer og DIY-opskrifter til forskellige nørklerier.
Jeg håber, at det kan inspirere!