Hæklet mobiletui

Det er ikke altid, jeg har cover på min smartphone. Jeg synes faktisk, det er lidt synd at pakke den ind, men jeg må da indrømme, at coveret har reddet mig nogle gange, hvor den er faldet på gulvet.

Jeg har efterhånden et par tasker til mobilen og bruger dem også på skift. Jeg har dog tænkt på, at den næste taske skulle vende på den lange led. På den måde kan mobilen være nemmere at få frem, når den ringer. Jeg har eksperimenteret lidt og er kommet frem til dette etui. Den sidder tilpas stramt, uden at smartphonen falder ud, og samtidig er den ikke bøvlet at tage ud.

Made with Repix (http://repix.it)

Mobiletuiet måler ca. 13,5 cm i bredden og ca. 7 cm i højden.

Grundopskrift
Hæklenål nr. 3
Bomuldsgarn

Start:
Hækl 28 luftmasker + 1 vendemaske. I alt 29 lm.

1. omgang:
Vend arbejdet og hækl 1 fastmaske i hver lm. Ved enden af lm-rækken hækles rundt om enden, samtidig med at der tages ud. Dvs. Hækl 2 fm i sidste lm og 2 fm i første lm (den samme luftmaske). Nu hækles der på den anden side af lm-rækken. Afslut med 3 fm i sidste lm. I alt 60 fm.

2. omgang:
På næste omgang tages 4 fm ud. Dvs. der hækles 2 fm i 1 fm 2 gange i hver ende af arbejdet. I alt 64 fm.

Vil du have udtagningen uddybet, kan du klikke dig ind under et tidligere blogindlæg om en hæklet suttesnor. Her beskriver jeg udtagningen mere grundigt og med billeder (se under 2. omgang i blogindlægget).

3. omgang:
Gør som på 2. omgang. I alt 68 fm.

4. omgang og frem til hele arbejdet måler ca. 7 cm eller passer din mobil:
Hækl 1 fm i hver fm. I alt 68 fm.
Afslut sidste fm-række med 1 kædemaske.

Sidste omgang:
Hækl 1 række krebsemasker som slutning.

IMG_2435

Dette er som sagt en grundopskrift. I denne version har jeg hæklet 3 rækker med boblemasker imellem fastmaske-rækkerne. Jeg er vild med krebsemasker og den fine afslutning på arbejdet, som de giver. Samtidig er de med til at stabilisere åbningen på etuiet og holde fast på mobilen. Så ja, jeg kan vist godt afsløre, at der allerede er en version mere på vej med et lidt andet udtryk… 🙂

Reklamer

3 thoughts on “Hæklet mobiletui

  1. Pingback: Lige en mere… | Husbestyrerinden

  2. Kit

    Hejsa☺️
    Jeg har nu forsøgt ad flere omgange at hækle det fine etui til min telefon, men hver gang jeg begynder på rækken med bobler så passer målene ikke længere – bliver nemlig en del bredere. Hvordan har du undgået det?

    Svar
    1. Maren Post author

      Hej Kit
      Det er rigtigt, at den bliver bredere der, men når du hækler fm igen, skal størrelsen nok blive den samme som i bunden. Fastmaskerne holder ligesom på formen 😊

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s